Tilbud om ADHD-forløb hos Aarhus Psykoterapeut

Er vi trådt ind i den neurodivergente tidsalder?

Hvor vi hidtil har bevæget os i en neurotypisk tidsalder, hvor alle med en ”anderledes” hjerne blev set ned på og puttet i en kasse med labels og bogstaver, så tror jeg på, at vi er ved at bevæge os ind i en mere neurodivergent tidsalder, hvor der er plads til alle, både alle ”diagnoser”, og alle måder at tænke på og være i verden på.

 

Det er i hvert fald det, jeg arbejder for som én af mine livsmissioner. 

 

At der skal være plads til alle, og at alle kan træffe de valg, som er rigtige for dem, så længe det ikke går ud over andre.

 

Og det er derfor, jeg ønsker at bidrage med al min viden og værktøjer, som jeg har samlet sammen lige siden jeg for 34 år siden blev far for første gang og oplevede udfordringer med at navigere i samfundets kasser og labels.

 

Lige siden har jeg opsamlet og researchet al viden omkring det, vi kalder ADHD, eller en ”neurodivergent hjerne.” Jeg har taget forskellige uddannelser, både inden for ADHD-foreningen og udenfor, og hele tiden holdt mig opdateret på den nyeste viden, redskaber og metoder til at håndtere ”en anderledes hjerne.”

Hvad tilbyder jeg lige nu?

Udover mit virke som psykoterapeut, MPF, i Aarhus, hvor jeg har klienter, der kæmper med angst, stress, svære traumer og et lavt selvværd, så fokuserer jeg lige nu også på den neurodivergente hjerne og på, hvordan jeg kan hjælpe.

 

Derfor tilbyder jeg nu et skræddersyet individuelt ADHD-forløb, der forløber over 6 sessioner af 1,5 time hver. Det vil sige 9 timer i alt til at udforske og blive klogere på de der 4 bogstaver og deres betydning for lige netop DIG!

Hvad får du ud af et individuelt ADHD-forløb hos mig?

Vi afdækker, hvad ADHD har betydet for dig indtil nu, og hvordan det påvirker dit liv lige nu. Og så fokuserer vi på at finde dine værdier, styrker og passioner for at lære at navigere efter dem. Samtidig lærer du praktiske færdigheder, metoder og teknikker, der enten eliminerer eller reducerer indflydelsen fra de primære ADHD-symptomer. Du kommer til at forstå ADHD på en konkret og brugbar måde, der kan omsættes til hverdagen.


Session 1 starter med grundlæggende teori omkring ADHD, og hvad en Dopamin ubalance gør ved din hverdag. Du lærer HeartMath mental- og åndedrætstræningen at kende, så du på daglig basis kan lave den derhjemme, ligesom du får skemaer til at registrere og observere dig selv i din hverdag.

Session 2 handler om at lære din hjernes blueprint at kende gennem en fyldestgørende test, samt at vi finder dine Top 12 værdier, passioner og livstemaer.

Session 3 handler om Dopamin-ubalancen og hvordan du regulerer dine systemer. Herunder hvordan du kompenserer for manglende motivation, overspringshandlinger, at komme i gang, afslutte, prioritere, træffe valg og styre din tid. Her udfylder vi også dit motivationshjul, så du kan blive klogere på dig selv fremadrettet.

Session 4 handler om medmenneskelige relationer. Her lærer du at sætte grænser, være ærlig og kommunikere ordentligt og respektfuldt, både for dig selv og dine medmennesker. Vi arbejder også med regulering af følelser, hvordan du løser konflikter på en konstruktiv måde, tager vare på dine egne behov og tager din plads.

I session 5 går vi i gang med at sætte mål og planlægge din hverdag ud fra et livshjul og skemaer, der hjælper dig med at få overblik og få styr på dine målsætninger og visioner.

I session 6 følger vi op på dette overblik og tjekker efter, om der skal justeres nogle mål, noget planlægning eller strategier, så du kan blive sendt godt afsted.

Vilkår og pris

Der kan selvfølgelig dukke meget op i mødet med en autoriseret psykoterapeut, og måske har du brug for mere traumebehandling i mødet med dig selv og din livsvej indtil nu. Så er du selvfølgelig velkommen til yderligere sessioner til opfølgning og hjælp.

Men de 6 sessioner skal ses som et forløb, der kan hjælpe dig med struktur, overblik, og strategier til at håndtere de udfordringer, der føles svære i dit liv her og nu.

Derfor kører jeg her i efteråret med nedsat pris, så det i stedet for de 6.300 kr. for 6 sessioner er en nedsat pris til 4.800 kr. Du får altså 9 timer i selskab med mig til 533 kr. per time. Komplet med arbejdsark, skemaer og redskaber til din videre færd på livets vej, samtidig med at du sparer 1.500 kr. på forløbet.

Det eneste det kræver er, at du starter op her inden udgangen af 2024, samt at du udfylder et lille evalueringsark (og gerne en udtalelse – anonym eller ej) til sidst, så jeg kan justere og finpudse forløbet igen og igen.

Sådan tilmelder du dig

Husk at du altid kan booke mig til en gratis afklarende samtale, så du føler dig sikker på dit valg.

Jeg ser frem til at møde dig og hjælpe dig på din videre færd.

De bedste hilsner fra Odin

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top
Scroll til toppen