Aarhus Psykoterapeut
– en tryg vej til større psykisk velvære

Genfind dig selv og din glæde med psykoterapi

Der kan være flere årsager til, at du overvejer at opsøge en psykoterapeut. Måske står der noget i vejen for, at du kan være glad og fri til at være dig selv, At du kan tage din plads i verden og ha’ det godt med dine omgivelser. 

Måske udfordres du af manglende selvværd og selvtillid. Du kan opleve problemer i dine nære relationer – eller måske har du bekymringer, angst eller negative tanker om dig selv. Det kan også være, at du føler dig depressiv eller har problemer med at sætte grænser eller har andre uhensigtsmæssige mønstre. 

Psykoterapi kan være en nænsom og effektiv vej tilbage til den tilværelse, du helst vil leve.

Tid og rum til dine udfordringer

Når du går i terapeutisk forløb hos mig, tager vi udgangspunkt i den undersøgende samtale. Det betyder, at vi sammen afdækker dine udfordringer med en ikke-konfronterende tilgang – altså, hvor du kan føle dig afslappet og tryg ved at fortælle. Undervejs arbejder vi både med det mentale, kroppen, sanserne og følelserne. I den sammenhæng benytter jeg ofte mentaltrænings redskabet HeartMath.

I min klinik arbejder jeg primært med voksne uden behov for psykiatrisk behandling. Jeg beskæftiger mig især med traumeterapi og stress, men kontakt mig gerne og fortæl, hvad du kæmper med. Vi tager den tid, du behøver, og du bliver støttet i at være med det, der er, og det som opstår undervejs..

Traumeterapi
Stressbehandling

Et forløb tilpasset dig

I terapien går vi sammen på opdagelse, så du lærer dig selv bedre at kende – og du kortlægger, hvad der hindrer dig i at skabe det liv, du gerne vil ha’.
Når vi oplever at blive mødt, set og hørt, åbner muligheden for udvikling sig. Vi finder frem til, hvad der fungerer for dig i tilværelsen, og hvilke styrker der har hjulpet dig igennem livet. Det vil danne afsæt for, at du kan acceptere og bearbejde det, som er svært og udfordrende og hermed opnå ny læring og udvikling. Et terapeutisk forløb strækker sig typisk over en periode med regelmæssige sessioner ca. hver anden uge. En session varer 1½ time, så vi har god tid til det, som er vigtigt for dig.

Kontakt mig uforpligtende og hør, hvordan jeg kan hjælpe dig med dine udfordringer.

"Grundet omstrukturering på min arbejdsplads, var jeg havnet i en situation med en meget selvhævdende leder, det udviklede sig til en en ubehagelig relation, der gennem en længere periode ødelagde troen på mig selv og jeg kunne ikke længere se det gode i mit arbejde, men ej heller i min fritid, jeg har aldrig haft det så psykisk dårligt som jeg havde det i den periode. Forløbet hos Odin Bojsen var bestående af 3 sessioner over 1,5 månedstid med 2 ugers mellemrum mellem sessionerne. Min oplevelse af min terapi hos Odin var at jeg blev hørt og forstået. Min tid hos Odin gav mig afklaring over situationen, hvad der var sket, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Jeg havde brug for at forstå hvad der var sket, og at det ikke var hos mig som problemet lå, og at den behandling jeg har modtaget fra min daværende arbejdsgiver ikke kunne have været anderledes. Derudover har jeg fået en dybere ro, og et kendskab til mig selv og min person. Kendskab til hvorfor jeg reagerer på situationer som jeg gør, og hvordan jeg kan begynde og bryde de mønstre som idag sidder på rygraden. Jeg kan varmt anbefale psykoterapi hos Odin Bojsen."
Christian, 26 år

Priser og betingelser:

Individuelle sessioner, varighed 90 minutter.
Aflysning på SMS senest 24 timer inden begyndelsestidspunktet for den aftalte session, herefter beregnes fuld betaling.

1050,-

for 90 min

Scroll to Top
Scroll til toppen